Chenin Blanc

Denne grønne drue er formentlig verdens mest alsidige druesort. Den er i stand til at producere nogle af de fineste, længstlevende søde hvidvine, men den anvendes også hyppigt til almindelig konsumvin. Det er en kraftig plante og den har en tendens til at sætte tidlige knopper og modnes sent. Vinene dufter af honning og fugtigt hø og smager af citron, abrikos og akaciehonning. Druen besidder en naturligt høj syre og det fungerer godt i Spanien med varmen som kan modne druerne og undgå at vinen bliver bidende, spids og ubehagelig.

Chenin Blanc