Alvaro Palacios

Alvaro Palacio er idag en af spaniens mest anderkendte vinmagere og har sit virke I Priorat nær Barcelona. Alvaro er oprindelig fra Rioja hvor han er født og opvokset. Han kom i lære på Chateau Petrus i Bordeaux og lærte her fra bunden hvordan man laver sublim vin. I 1989 vendte han tilbage til Spanien til Priorat hvor han købte en bid jord og gik med i det berømte fællesskab ”Gratallops” sammen med bl.a. Rene Barbier. De indkøbte jord og facilitetter sammen og begyndte at producere vin af en uset høj kvalitet for dette område. Han laver idag især 3 vine; L’Ermita, Fica Dofi og Les Terrasses vine som han bevidst forsøger skal være en mellemting mellem en Petrus og La Grange fra Australien. Især førstnævnte vin har idag givet ham kultstatus og sammen med Peter Sisseck og Telmo Rodriguez udgør de den yngre generation af de store vinmagere i Spanien. Alvaros nyeste projekt er Bierzo, et idyllisk vinområde gemt i bjergene i det nordvestlige Spanien. Druen er Mencia, som er unik for området, men nært beslægtet med Pinot Noir. Jordbunden er verdens mest komplekse, – alt fra gammel havbund til skifer. Vinstokkene er 60 til 100 år gamle – og vinen ganske enkelt fortryllende. Og det nye projekt giver Søren Frank følgende ord med på vejen: ”Potentialet i Bierzo synes ikke helt opfyldt” står der i Oxford Vin leksikon. Det er et statement, som jeg absolut kan dementere efter at have smagt disse Bierzo-vine, som laves af Alvaro Palacios og især hans nevø, Ricardo. De er simpelthen nogle af de mest spændende i Spanien lige nu… nogle af de vine, som står stærkest frem med meget store energi og lysende renhed.”

Alvaro Palacios