Sådan skaber man en stor vin

Disse parameter arbejder man efter når man skal skabe en stor vin. Punkterne er prioriteret i den rækkefølge de har betydning. Således er den vigtigste paramter nævnt først.


1. Arbejdet i marken og høsten Det er alfa omega at vinplanterne trives og har de optimale konditioner for at fremdrive druerne. Flere og flere driver økologisk drift uden at sprøjte hvilket kræver ekstra opmærksomhed i markerne. Andre går den biodynamiske vej hvor også månen spiller en væsentlig rolle for hvornår beskæring, høst etc. sker.
Høsten er naturligvis også central. Det er vigtigt dels at sikre at druerne er perfekte med det rette sukker og syreindhold. Dette checker man gerne løbende op til høsten. Herudover spiller vejret en vigtig rolle. Bliver det regn er der stor sandsynlighed for råd samt at druerne bliver for vandige og at det derfor går ud over kvaliteten.

Sådan skaber man en stor vin

2. Jordbunden Jordbunden tilfører vinen mineraler som har stor betydning for duft og smag. Du kan læse mere her om jordtyper.


3. Druetypen Der findes adskillige druetyper hver med sine karakteristika som giver vinen aroma og smag. Du kan se en liste over de mest gængse druertyper i Spanien her. Herudover spiller alderen på vinstokkene også ind. Ældre stokke giver normalt mere koncentrede druer og derfor bedre vine. Det er ikke ualmindeligt i Spanien at støde på stokke der er 80-120 år gamle.

4. Fermenteringen Vinproduktion er i høj grad et naturfænomen. Hvis man bare lader druerne være, vil de helt automatisk selv lave vin. Saften i druerne er fuld af sukker og når skallen sprækker, så går gærcellerne, der sidder på skallen i gang med gæringsprocessen. Det er dog ikke altid, at de “naturlige” gærceller på skallen er effektive nok og så kan vinmageren bruge andre naturligt fremkommet gærceller, f.eks. dem, der naturligt er til stede i den fugtige vinkælder. Dette kaldes typisk fermentering og vinmageren styrer gerne denne proces ved at arbejde med blandt andet temperaturen og tiden.


5. Valg af fade Vinen kommer typisk på fade, isærhvis vi snakker om røde vine. Fade er typisk mindre egetræsfade som tilfører vinen rundhed. Man kan også benytte større fade men her vil vinen typisk have mindre kontakt med fadet gennem lagringen.
Man kan arbejde med nye eller ældre fade. Nye fade afgiver mest træ til vinen og bruges derfor oftest i dyrere vine. Oftest bruger man også en kombination hvor man starter i nye fade og flytter vinen til brugte fade for ikke at give dem for meget fad præg. Man benytter også en metode hvor en del af vinen går på nye og en anden går på brugte inden vinen blandes.
Tiden er også en vigtig faktor. Ligger vinen længe i fad får den også meget præg af egetræet. Typisk ligger en vin på fad 8-12 måneder men afhænger af kvalitet, drue og vinmagerens filosofi.
Endeligt er der valg af fad. Idag benyttes primært amerikansk eller fransk eg. Men fler ebenytter også slovensk eller anden østeuropæisk eg. Forskellen er det præg de giver vinen og det er derfor ikke unormalt at benytte flere slags eg til samme vin.

6. Mikroklima Klimaet og markens placering i forhold til sole spiller en stor rolle også. Vinde og briser fra havet, beskyttelse af bakker etc. er alle paramter der bestemmer om en vin har potentiale eller ikke.


7. Skin kontakten Længden hvormed drueskallerne ligger sammen med mosten bestemmer ofte hvormeget tannin der kommer med i vinen. Det er derfot vigtigt at styre dette i forhold til druetypen samt hvilken slags vin man ønsker at frembringe.

8. Filtrering Endelig har det betydning om man beslutter sig af filtere vinen inden den kommer på flaske. Filtere man ikke er der nemlig mulighed for at vinen yderligere kan udvikle sig i forhold til hvis man fjerner vinrester.